Som navnet antyder, findes larverne ofte i humlebiboer, men de kan også trives i gedehamsereder, fuglereder og i sjældne tilfælde i honningbistader. De lever af det organiske stof, som findes i boet hos humlebier, f.eks. af vokskrukkerne og deres indhold af blomsterstøv, men de kan også forgribe sig på selve bilarverne. Når møllarverne er fuldvoksne, vandrer de ud fra boet, og på et beskyttet sted i nærheden spinder de et fælles puppespind, i hvilket hundreder af pupper kan være spundet sammen af en usædvanlig stærk silke. Det er ofte dette puppespind, som man finder, f.eks. mellem havemøbler der er stillet væk for vinteren eller i brændestablen. Mange gange er pupperne spundet så fast til underlaget, at de er svære at fjerne, eller nogle ting er ligefrem blevet klistret sammen.

Da humlebier og gedehamse jo ofte bygger på lofter og i hulmure, kan man lejlighedsvis blive udsat for invasion af humlevoksmøllets larver og undertiden også af de voksne sommerfugle.

Larverne kan gnave sig lidt ned i underlaget, inden de forpupper sig for at danne et leje for det fælles puppespind. Dette kan forårsage overfladiske skader på vægge, gulve, havemøbler, eller hvis det f.eks. er et klædeskab, de har udset sig, kan der ske skade på tøj og lignende. Normalt er de dog helt harmløse, og da møllene iøvrigt ikke angriber tøj eller andet i huset, behøver man ikke bekæmpe dem. Vil man trods alt helst undgå denne invasion, er det bedste, man kan gøre, at fjerne gedehamse- og humlebiboer i huset. Det kan gøres uden risiko og uden at genere humlebierne i november-december måned, idet boerne kun benyttes én sæson og forlades om efteråret.