Menneskeloppen ligner til forveksling andre lopper som f.eks. katteloppen og fugleloppen. Den er fladtrykt fra siden, har en mørkebrun farve og er 2-4 mm lang. Den har tre par ben, hvoraf det bagerste par er udviklet som kraftige springben, der gør den i stand til at foretage forholdsvis høje spring. Larven er hvid og bliver op til 5 mm lang.

Menneskelopper trives godt på svin og kan yngle i svinestier. De kan også leve på en række vilde dyr som ræv, grævling og rotte,  og de kan findes på hunde og katte.

Menneskeloppen lever af at suge blod fra sin vært. Parring og æglægning foregår også på værten. Da æggene er helt glatte, vil de oftest falde af og ligge i omgivelserne. Fra æggene klækker loppelarven, der lever af organisk materiale og de blodholdige ekskrementer, som de voksne lopper efterlader i omgivelserne.

Larven forpupper sig, når den er udvokset og kan i dette stadie vente op til flere måneder på, at der skal komme en egnet vært forbi.

Bekæmpelse

Som nævnt er det meget sjældent at støde på menneskelopper i Danmark, men har man samlet en enkelt loppe op, slipper man af med den ved at skifte tøj og gå i bad. Tøjet bør for en sikkerheds skyld straks vaskes.

Er tilfældet hårdnakket, vil en grundig støvsugning af udklækningsstederne være en god foranstaltning, men vil man hurtigt helt i bund med problemet, er det nødvendigt at behandle med en insektgift.

Der findes ikke specielle midler til bekæmpelse af menneskelopper, men man kan bruge et af de præparater, som er beregnet til kattelopper. Tæpper og gulvsprækker behandles efter de forskrifter, der findes på det middel, som anvendes.